En replik til Lars Lunds anmeldelse af 'Demokrati og magt i Grønland'. i)
Af Klaus Georg Hansen, Rasmus Ole Rasmussen og Gorm Winther. ii)
Lars Lunds anmeldelse i Politica nr. 4, 2003 er så usædvanlig overfladisk og så lidt substantieret, at et par ord og den rette perspektivering er på sin plads. Det er til syvende og sidst læseren, der skal fælde sin dom over antologien, der i andre sammenhænge har fået en god modtagelse. Senest i forbindelse med et foredrag i det grønlandske selskab, hvor artiklen 'En ny klasse i Grønland' blev præsenteret. Vi er fortsat meget interesserede i en god og konstruktiv kritik. Antologiens formål er at skabe en god og saglig debat og bringe magt og demokratiforskningen i gang i Nordatlantiske sammenhænge. Med Lunds spredte og helt udokumenterede udfald mod antologien er der desværre ikke noget der tyder på, at det med Lars Lund ved roret på institut for administration på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) vil blive herfra en sådan debat skal fremmes.
Det fremhæves i antologien, at de økonomiske betingelser for demokrati og magtforskning i Grønland (DEMA-projektet) ikke har været af en karakter, der gav plads til større dataindsamlinger eller et fuldt og færdigt projekt. Bevillingen fra Magtudredningen i Danmark var i højere grad 'Seed money' med henblik på at starte større og mere varige projekter. Det siges endda klart og tydeligt (s. 15) at antologien skal betragtes som en appetitvækker frem for noget fikst og færdigt. Så når Lund efterlyser, at der skal besvares spørgsmål frem for, at der skal præsenteres mulige problemfelter for videre analyse, afslører han enten en basal mangel på forståelse for, hvordan problemorienteret forskning sættes i gang - eller også har han ikke læst antologien grundigt nok? Den udgiver sig ikke for mere end det den er, eller hele tiden har været tænkt at skulle være!
Hver forsker, der deltog i DEMA-projektet blev spurgt om vedkommende kunne eller ville tænke demokrati og magtdimensionen med i forhold til det eksisterende arbejde vedkommende var, eller havde været i gang med (s. 14). Det var en betingelse, at teorier om demokrati og/eller magt skulle med i fremstillingen. Bidragene i antologien spænder derfor over en bred vifte af samfundsvidenskabelige discipliner såsom filosofi, politologi, sociologi, politisk økonomi, erhvervsudvikling og -geografi, jura, 'forskning i forskning' og indenfor humaniora, sprogforskning. Bogen spænder hermed over flere fakulteter, hvilket gør den ret svær at anmelde, ikke mindst for en 'mainstream økonom' af Lunds 'kaliber'. Lunds økonomiforståelse er eksempelvis ikke repræsenteret i bogen på grund af økonomiteoriens begrænsede anvendelsesorientering i forbindelse med demokrati- og magtforskning. Et teoriapparat udviklet under andre institutionelle betingelser vil ofte få svært ved ukritisk at lægge den grønlandske økonomi i den eurocentrerede mainstream økonomis Prokrustesseng. Når en kollega i frustration over dette vælger at støbe papirkugler, der kan affyres fra kanonerne på det gode Neo-klassiske skib 'HMS Enfoldighen' må anderledes tænkende føle frygt. Kolleger med en anden paradigmatisk forståelse af Grønlandsforskning end Lunds må uvægerligt dukke sig i denne 'dødbringende kugleregn'.
Proceduren omkring publicering var den, at der udover det redaktionelle arbejde var en løbende dialog med magtudredningens forskningsledelse omkring manuskriptet. Til syvende og sidst skulle forskningsledelsen godkende det endelige antologiudkast. Dette var ikke mindst frugtbart, når nu bogen dækker så mange discipliner, og der kun var en redaktør på arbejdet.
Et gennemgående træk i anmeldelsen er, at den enten fremkommer med påstande, der savner en begrundelse eller dokumentation, eller at den hviler på løse betragtninger. Lund gisner en del om det, han læser, og det er ikke et godt tegn. F.eks. mener Lund at vide, at artiklen 'En ny klasse i Grønland?' i sin kritik af den traditionelle økonomiteoris magtforståelse skulle repræsentere en 'deskriptiv teori'. Dette er noget vrøvl al den stund, at der er tale om en kritik på teoriens egne præmisser. Med den neo-klassiske økonomiforståelse hersker der forbrugersuverænitet, fuldkommen konkurrence og efficiens i forbrug og produktion, og vi har den bedste af alle verdner - hvor den virkelige verden åbentbart i den grønlandske sammenhæng er et specielt tilfælde! Artiklen præsenterer ikke nogen teori på dette punkt, men en konstatering, der med udgangspunkt i bla. Galbraith's og Horvat's værker præsenterer det centrale budskab omkring faciliteret magtudøvelse i et modificeret etatistisk samfund. Lund mener i denne forbindelse og med de cases, der præsenteres på denne type magtudøvelse, at vide, at 'en omtale af Air Greenlands prispolitik virker umotiveret'. Dette er meget trist, Lund, når nu denne case netop illustrerer en faciliteret magtudøvelse! Endeligt siges det med en løftet pegefinger i forhold til et demokratisk interessentsamfund baseret på deltagerstyring, at der ikke er overvejelser om, hvorfor medarbejderejede virksomheder (!) ikke er kommet af sig selv? Men artiklen handler på dette punkt ikke alene om denne virksomhedsform! Og Lunds udsagn går her på tværs af, at han prætenderer at læse og kende til det anvendte kildemateriale i artiklen. Spørgsmålet er besvaret i to af de refererede kilder. iii)
Lige så galt går det når Lund skal anmelde artiklen om "Havfiskeri/kystfiskeri - magt og afmagt i Grønlands hovederhverv" af Rasmus Ole Rasmussen. Helt overordnet kritiseres artiklen meget nonchelant for at være generel og triviel, til trods for at selv en begrænset indsigt i litteraturen vil vise, at der for første gang på dansk offentliggøres væsentlige data, såsom tidsserier for verdensmarkedspriser for grønlandske eksportprodukter, fiskeriets sektorers betydning for de regionale økonomier, de enkelte sektorers kapitaleffektivitet, og ikke mindst præcise data vedrørende den informelle sektors bidrag til de lokale økonomier. En empirisk baseret argumentation om relationen mellem lokal produktion og eksport afvises af oraklet Lund med udsagnet "Det er forkert". Men der gives hverken kilder eller argumentation, der kan begrunde denne kategoriske forkastelse af diskussionen, ligesom Lund ikke forholder sig til de fremlagte fakta, men holder sig til sin egen - øjensynlig ubegrundede - forståelse af problemet. Denne fremgangsmåde fortsætter ufortrødent i den efterfølgende kritik af artiklens - igen empirisk funderede - diskussion. Istedet for at forholde sig til den fremlagte empiri undlader Lund igen at underbygge argumentation ved konkrete referencer til litteratur eller empiri. Han dokumenterer i stedet sine udsagn med udtryk som"Så vidt jeg ved" og "..synes det". Ud over disse konkrete fejltagelser er et helt afgørende problem i Lunds anmeldelse, at han på intet tidspunkt forholder sig til det, atiklen handler om, og herunder er i stand til at fokusere på det afgørende nye som artiklen bidrager med. Den bidrager med en fremstilling af relationen mellem den forestillede og diskursive virkelighed, og realiteterne for det grønlandske samfund. Det er måske meget redeligt af ham at han, uden nogen dokumenterbar grønlandsindsigt, afholder sig fra at kommentere denne - den væsentligste - del af artiklen, men det ville have været mere redeligt helt at afholde sig fra at agere anmelder på et felt, som helt klart ligger udenfor hans kompetenceområde. Det er ihvertfald på kanten af den akademiske standard, at den væsentligste underbyggelse af en kritik er med udsagnet "Så vidt jeg ved"!
Anmeldelsen af Klaus Georg Hansens artikel "IT-sektoren i et magtperspektiv" lægger ud med - igen helt uargumenteret - at slå fast, at for personer uden særlige forudsætninger er det vanskeligt at få hold på problemstillingen. Desværre fremgår det ikke af teksten, om Lund selv har fået hold på problemstillingen. Artiklens nuancering mellem på den ene side at tilskrive Tele Greenland den ros, som rent faktisk bør tilkomme virksomheden, og på den anden side at kritisere samme virksomhed, fremstilles med Lunds formulering "… svinger meget mellem …" som en belastning for artiklen. Skal det mon forstås derhen, at Lund mener, at nuancering af et problemfelt er et uhensigtsmæssigt element i en videnskabelig artikel?
Et af Lunds væsentligste kritikpunkter i gennemgangen af artiklen er, at forfatteren holder sig tilbage fra at spå om fremtidens IT udvikling i Grønland i forhold til om Teles nuværende monopol måtte blive ændret. Denne "undladelssesynd" betragtes af mange andre som en af artiklen styrker, men Lund ville øjensynlig, og helt i tråd med sin egen tilgang til de behandlede problemstillinger, foretrække at forfatteren havde begivet sig ud i det rene gætteri. Det er eksempelvis det Lund selv gør når han stiller hele artiklens indhold til betvivlelse med det retoriske spørgsmål "… men er budskabet underbygget?". Ja, er det det, Lund? Det er vel anmelderens funktion at afsløre når en tekst postulerer noget uden at fremskaffe den nødvendige dokumentation, og det virker derfor helt ubegribeligt at et indlæg kan trykkes som en anmeldelse, når selv de mest basale kriterier for, om noget er en anmeldelse, ikke er opfyldt. En anmeldelse besvarer spørgsmål, og begrunder og underbygger i givet fald sin kritik, men den stiller ikke retoriske spørgsmål, der intenderer at give læseren det indtryk, at de er umulige at besvare!
Den afsluttende bemærkning om naturligt monopol ligner 'et goddag mand økseskaft argument'. Det er grebet ud af den blå luft. Dele af Tele kan være omfattet af et naturligt monopol, mens andre f.eks. internet og mobiltelefoni i debatten opfattes som egnet til en liberalisering. Det kunne Lund havde overbevist sig om ved at følge med og ved at læse den citerede kilde fra Andersen Management International vedrørende tre liberaliserings-scenarier. Det er sådan diskussionen foregår om IT sektoren i Grønland i dag.
Lund bemærker afslutningsvist med 'sirlig akademisk forsigtighed', at det sine steder kniber med at leve op til den akademiske standard (!). Mon ikke Lunds ærinde er klart, når han efter en række usubstantierede påstande afslutter sådan? Vi tror egentligt ikke at det er standarden, der er problemet i forbindelse med den polemik, der er ved at opstå her. Man kan være uenig i analyserne og vurderingerne, men den akademiske standard kan ikke beklikkes, da artiklerne alle har været igennem den procedure med faglig vurdering og kritik af uvildige forskere som har været gældende for hele Magtudredningen.
Det er som antydet snarere anmeldelsen, det kniber med! Lund, der underskriver sig som institutleder på Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) er ikke tilknyttet universitetet som en fast medarbejder, og der har, i forbindelse med positionen som tilkaldt institutleder på deltid, ikke været en faglig bedømmelse, der har godtgjort Lunds meritter i forbindelse med Grønlandsforskning. At Lund har merit at referere til i handelshøjskolesammenhænge og forskning indenfor andre områder end Grønland, er denne sag helt uvedkommende! Lund er ikke fagkyndig hvad Grønlandsforskning angår. Han er tilkaldt fra handelshøjskolen i København til at bistå med undervisning og administrative opgaver. Bortset fra en 3-4 avisartikler i den grønlandske ugepresse og en malplaceret multiplikatorøvelse i universitetets årsskrift har Lund, siden han begyndte som gæsteunderviser og -administrator i august 2002 ikke bidraget med meriterende publikationer indenfor den arktiske forskning.
Det er endvidere meget beundringsværdigt, at en 'main stream' økonom helt alene ikke går af vejen for 'at skræve over' flere samfundsvidenskabelige discipliner på en gang - oven i købet discipliner, der ligger langt væk fra Lunds paradigmatiske forståelse af Grønlandsforskning. Vi er enige i, at Karen Langgård skrev en vigtig artikel. I forbindelse med redigeringsarbejdet var der aldrig tvivl om, at denne artikel skulle offentliggøres, fordi den havde et relevant budskab. Men helt fantastisk bliver det nu alligevel, når Lund udnævner artiklen til at være den 'måske vigtigste'. En 'Mainstream' økonom som Lund kender øjensynlig ingen grænser for sin fagkyndighed; den rækker tilsyneladende helt ind i humaniora og indenfor det helt nye felt, som Grønlandsforskningen er for Lund! Men det kan jo også være, at godt naboskab i et universitært kontorlandskab kan have været fremmende for det pludselige kapacitetsløft, hvad forståelsen af antologien angår?
Links: (http://www.ilisimatusarfik.gl/Dan/inst/adm/medarb-filer/laerere/lars_lund/laerere.htm)
i) Gorm Winther (ed): 'Demokrati og magt i Grønland, Magtudredningen, Århus: Århus Universitetsforlag, 2003.
ii) Klaus Georg Hansen, Musæumsinspektør ved Sisimiut Musæum, Rasmus Ole Rasmussen, lektor ved Center for Nordatlantiske regionalstudier på RUC og Gorm Winther, konsulent, tidligere professor ved Grønlands Universitet
iii) Gorm Winther: 'Ejerform og økonomiske systemer i Grønland' pp 117-164 i Mogens Holm og Rasmus Ole Rasmussen (ed): Udvikoingsforskning, udviklingspolitik og udviklingsenterprise: 3 faktorer i det grønlandske samfunds udvikling, Arktisk forskningsjournal nr. 1, Nuuk 2000. Endvidere Gorm Winther: 'Participation and self-management in Greenland revisited' I pp 233 - 253 i Gorm Winther (ed): 'Participatory ownership and management in Greenland and other Arctic regions, Arktisk forskningsjournal nr 1, 2001. Endelig henvises Lund til en nyere artikel sammen med Gerard Duhaime: Cooperative Societies in Greenland and Nunavik: A Lesson on the Importance of Supporting Structures', Journal of Rural Cooperation, vol. 30, no 1, International Research Centre on Rural Cooperative Communities', 2002