Sagsfremstilling
vedrørende anvendelse af ejendommen Tranumparken 18.
Overordnet
sagsindhold:
Tre indsigelser fra
beboerne i Tranumparken vedrørende lokalplan 08-068: Center ved Smedegårdsvej,
Aalborg Øst.
Klage til skole og
kulturforvaltningen fra beoerne i Tranumparken på grund af støjniveauet fra
Tranumparken 18 om aftener og i weekenden og på grund af andre forstyrrelser
fra brugerne af værestedet.
Underskriftsindsamling
blandt beboerne i Tranumparken i protest mod medlemmer af den østlige forenings
opførsel i forbindelse med brugen af ejendommen Tranumparken 18.
Underskriftindsamling
blandt beboerne i Tranumparken 18 i protest mod lokalplanudkastet vedrørende
Tranumparken 18.
Politianmeldelser fra
beboere i Tranumparken på grund af støjniveauet fra Tranumparken 18 om aftener
og i weekenden og på grund af andre forstyrrelser fra brugerne af værestedet.
Gentagne forgæves
henvendelser til ejendomshandler Bill Nielsen, der står som ejer af
Tranumparken 18.
Resume af akter,
korrespondance, klager og anmeldelser til politiet.
- Tranumparken
18 er oprindeligt opført som en kirkesal med henblik på religiøse
handlinger. Indtil september 2003 var den ejet af Karmel kirken, der først
i 90’erne havde udlejet den til Danske Baptisters Spejderkorps.
Karmelkirken og spejderkorpsets aktiviteter gav ikke anledning til
naboklager, fordi der stort set ikke var nogle aktiviteter i bygningen. Man
har senere i 90’erne kunnet dispensere fra principper vedrørende religiøse
aktiviteter ved at udleje bygningen til kommunen, og anvende den som et
samlingssted i forbindelse med driften af ’en skovbørnehave’. Når dette
har kunnet lade sig gøre indenfor rammerne af et fredeligt
’sølvbryllupskvarter’ baseret på villamæssig bebyggelse skyldes det, at en
skovbørnehaves aktiviteter mestendels har været henlagt til naturen –
Børnene ankom tidligt morgen og blev kørt væk til skoven i bus mellem kl.
08.00 og 09.00. Om eftermiddagen kom børnene til bage mellem 15.00 og
16.00. Herefter var der fuldkommen ro på området i Tranumparken 18, ligesom
der var ro på grunden i tidsrummet mellem børnene blev kørt og væk og til
de kom tilbage. Dette forklarer også, hvorfor beboerne i villakvarteret
ikke har fundet anledning til at gøre indsigelse mod en ændring i
anvendelsen af bygningen som samlingssted for en skovbørnehave. Kvarteret
har indtil dette forår kun kendt til den almindelige fred og ro, der altid
hersker i et villakvarter.
- D.
24/2 Modtager Lis Mørch Pedersen fra teknisk Forvaltning en skrivelse fra
fra arkitektfirmaet Bendix & Thomassen på ejendomshandler Bill
Nielsens Vegne. Bill Nielsen er i kontakt med flygtninge- og
indvandrerkredse i Aalborg med henblik på at lave ’forretninger’ med disse
kredse. Bill Nielsen samarbejder med en gruppe flygtninge/indvandrere i
den såkaldte ’Østlige Forening’. Henvendelsen drejer sig om, at Bill
Nielsen ønsker at lade opføre 11 boliger som tæt lav bebyggelse med 7,5 m.
op til tagryggen og 4 m. til tagskægget – beboelsen vil således blive så
høj, at der vil blive udsigt ind i naboernes have. Skrivelsen er vedlagt
en bebyggelsesplan.
- Jf.
henvendelse pr. e-mail fra arkitektfirmaet Bendix & Thomassen til
Rådmand Henrik Thomsen og teknisk forvaltning d. 9/4 2003 forsøger arkitektfirmaet
at berettige en ændring i anvendelsesbestemmelserne fra kirkelige formål
til beboelse med henvisningt il at man vil etablere en moske i
Tranumparken 18. Bill Nielsen havde på det tidspunkt skrevet slutseddel på
ejendommen Tranumparken 18, og han havde gjort dette med henblik på efter
aftale med en muslimsk organisation ’at ombygge ejendommen til en moske’. E-
mailen til Henrik Thomsen er ikke holdt i et almindeligt sprogbrug, som i
andre henvendelser vedrørende anmodninger om byggegodkendelser og ændringer
i en lokalplan. Det hedder sig i henvendelsen, at man ønsker en drøftelse,
fordi der måske ’ kan være andet end kolde
planlægningsbestemmelser, der er interessant i dette’ (!). Det kan
i denne forbindelse ikke udelukkes, at Bill Nielsen ønsker at udnytte
indvandrernes behov for at have et religiøst værested med henblik på at
lægge pres på dels teknisk forvaltning og dels beboerne i området.
Beboerne er på det tidspunkt ikke orienteret af de offentlige myndigheder
om, hvad det er, der bliver sat i gang.
- Hvad
der sker i den mellemliggende periode frem til 12/6 2003 er uklart. Teknisk
Forvaltning fører sagen videre i et brev til Helle Jakobsen fra ’By og
Miljø’ i planlægningsafdelingen af teknisk forvaltning. Frem for at
fastholde de hidtidige anvendelsesbestemmelser omkring Tranumparken 18,
anbefaler en bygningskonstruktør Kis Mørch Pedersen, at man skal revurdere
planer om centret på den anden side af Astrupstien i Aalborg øst, således
at man kan drive andre bebyggelsesformer ind i villakvarteret.
- D.
18/6 Modtager Kis Mørch Pedersen et hurtigt svar fra Helle Jakobsen, der mener,
at nye anvendelsesbestemmelser for området vest for Astrupstien, der
inkluderer Tranumparken 18 kan komme på tale, herunder altså også tæt-lav
bebyggelse i form af rækkehuse, men ikke butikker. Jakobsen finder det
rimeligt, at boligformål kan komme på tale, uden at der endnu er taget
stilling til bebyggelsesform og antallet af boliger. Hun foreslår at
’overføre Tranumparken 18 til et andet lokalplansområde’.
- På
teknisk udvalgs møde d. 21/8 2003 godkender man at der skal udarbejdes en
lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, fordi dette er påkrævet for,
at der kan anlægges boliger på grunden Tranumparken 18. Der er endnu ikke
truffet afgørelse om bebyggelsesprocent, bebyggelsesform og forhold
omkring adgang, parkering fællesarealer etc.
- I et
brev til Bendixen og Thomassen d. 3/10 2003 oplyser arkitekt Finn Nygård
fra Teknisk Forvaltnings By & Miljøafdeling, at der er foretaget en
telefonisk orientering til adressaten, og at det er besluttet, at en
ændret lokalplan skal gøre det muligt for Bill Nielsen, at gennemføre sine
planer om, at lade 11 boliger opføre på grunden – forvaltningens fortsatte
velvilje overfor Bill Nielsen er nu tydelig. Det hedder sig direkte
citeret i brevet, at ’lokalplanen forventes endelig vedtaget ultimo 2004’.
Der sættes nogle krav til bebyggelsen, men det godkendes, at der kan blive
tale om rækkehuse med udsigt fra 1. sal ind til nabogrundene. Beboerne i
Tranumparken er fortsat intetanende om dette igangværende projekt og det lader med den anvendte sprogbrug
til, at Finn Nygård ikke mener, at den politiske behandling i byrådet og
beboerprotester i forbindelse med en høring og muligheder for at gøre
indsigelser vil få nogen indflydelse på udfaldet. Det rette sprogbrug
ville havde været at skrive, at man forventer vedtagelse under forudsætning
af politikernes godkendelse og efter at beboerne i Tranumparken er blevet
hørt!
- Den
11/10 2003 retter den gruppe af flygtninge og indvandrere, som Bill
Nielsen samarbejder med henvendelse til skole- og kulturforvaltningen,
hvor man nu søger om lokaletilskud fra d. 1/11 2003 med henvisning til
folkeoplysningsloven. På trods af, at der ikke er foretaget renovering og
anden vedligeholdelse af bygningerne, hæver Bill Nielsen nu huslejen fra 30.000
kr. til 114.000 kr. årligt. Hertil kommer forbrugsudgifter. Konsulent Lis
Westergaard sender i denne forbindelse en anmodning til kommunens
juridiske kontor d. 24/11 om at få vurderet, om denne huslejestigning
bunder i en markedssvarende pris?
- Der
kører nu to sagsforløb omkring anvendelsen af Tranumparken 18, for mens
Bill Nielsen i samarbejde med den Østlige Forening har stillet foreningen
i udsigt, at dette sted kan gøres til genstand for såkaldt folkeoplysende
virksomhed finansieret med store kommunale tilskud og med rod i
flygtninge-/indvandrer miljøer kører byggesagen videre med Teknisk
Forvaltning. Det kan naturligvis i denne forbindelse ikke udelukkes, at
Bill Nielsen spekulerer i at modtage dette lokaletilskud, mens han venter
på en lokalplanvedtagelse, der skal sikre, at han kan starte sit byggeri
på grunden. På samme tid har Bill Nielsen tidligere stillet
flygtninge-/indvandrerforeningen en moske og en muslimsk børnehave i
udsigt, som ikke har med folkeoplysningsloven at gøre.
- Arkitektfirmaet
Thomassen & Bendix svarer teknisk forvaltning d. 3/11. De krav der
stilles af forvaltningen om en bebyggelsesprocent på 35 afvises nu af Bill
Nielsen, fordi han vil sammenbygge de nye bygninger med den eksisterende
på grunden. Han udnytter nu igen flygtninge- og indvandrergruppen ved at
true med at trække sin ansøgning om tæt-lavt boligbyggeri tilbage.
Endvidere anføres det, at han vil vende tilbage til den oprindelige plan
om en moske, hvis ikke bebyggelsesprocenten kan blive 40. Denne gang dog
med følgende vigtige tilføjelse i forhold til sagens videre forløb: (vi) ..’kan i denne forbindelse oplyse, at
bygningerne dels tænkes anvendt til religiøse handlinger, samt til daginstitution for børn
med muslimsk baggrund (min understregning, GW)’. Dette kan kun
betragtes som et fornyet forsøg på at lægge pres på politiske og administrative
beslutningstagere samt senere beboerne i Tranumparken i forbindelse med
høringen omkring lokalplanvedtagelsen.
- Den
26/11 godtgør et håndskrevet notat af Lis Westergaard i Skole- og
kulturforvaltningen, at en medarbejder ved juridisk kontor Knud Jakob
Knudsen via en telefonopringning har bekræftet, at lejestigningen er
markedssvarende. Der er her tale om et udokumenteret skøn, fordi
aktindsigten ikke viser, at der benyttes beregninger eller foretages
dokumenterede sammenligninger med lignende ejendomme anvendt til
tilsvarende formål?
- På
folkeoplysningsudvalgets møde d. 9/12 2003 skulle den Østlige forenings
ansøgning havde været behandlet. Den Østlige Forenings ansøgning indeholdt
bl.a. følgende oplysninger med henblik på at berettige, at foreningens
aktiviteter skulle kunne komme ind under folkeoplysningsloven: 1)
aktiviteterne for kvinder skulle foregå i formiddagstimerne (aerobic,
gymnastik, syning, foredrag om sundhed, førstehjælp og socialt samvær 2)
Børne- og ungeaktiviteterne skulle foregå i eftermiddagstimerne som
computercafe, ’lektiehjælp’, ’ungdomsprojekt’, filmforevisning og
idrætsaktiviteter og 3) aktiviteterne for mænd skulle foregå i
aftentimerne som socialt samvær og idræt. Disse aktiviteter har jvf. bemærkninger
nedenfor ikke fundet sted. Bill
Nielsens Oprindelige bemærkninger om at indrette bygningen som en
’muslimsk daginstitution’ er i højere grad i overensstemmelse med
sandheden – blot med den tilføjelse, at der i sommeren 2004 højere grad er
tale om en anvendelse, der tangerer begrebet en døgninstitution for muslimske børn og unge! Foreningen
har i øvrigt 137 medlemmer på papiret, heraf er der kun 27 medlemmer over
25 år, resten er børn og unge.
- Det
fremgår af breve d. 23/12 2003 og d. 8/1 2004, at arkitektfirmaet Bendixen
og Thomassen nu fremsender reviderede tegninger for bebyggelsen til
teknisk forvaltning med henvisning til et møde, der skulle have fundet
sted mellem Kis Mørch Pedersen, Finn Nygaard og Thomas Thomassen og på
grundlag af telefonsamtaler. Hvad der er foregået under disse samtaler er
ikke dokumenteret gennem aktindsigt for beboerne i Tranumparken.
Tegningerne er åbenbart reviderede i overensstemmelse med udfaldet af
disse drøftelser. Læser man imidlertid tegningen fremgår det, at teknisk
Forvaltning igen har vist velvilje overfor Bill Nielsen – for nu er
bebyggelsesprocenten sat til 40 %. Bill Nielsens forsøg på at lægge pres
på forvaltningen er åbenbart lykkedes.
- I
løbet af januar 2004 foretager en af beboerne i Tranumparken Susanne
Winther en opringning til Bill Nielsen. Endnu før at skole og
kulturforvaltningen har godkendt den østlige forenings ansøgning om
lokalestøtte er den østlige forening rykket ind i lokalerne i begyndelsen
af januar. Bill Nielsen oplyser i den forbindelse, at han har stillet
lokalerne gratis til rådighed for den østlige forening i januar og februar
2004. Som det senere kom til at fremgå af kontakt mellem skole &
kulturforvaltningen og beboerne i Tranumparken har hverken den østlige
forening eller Bill Nielsen oplyst skole og kulturforvaltningen om planer
om bebyggelse jvf. anmodningerne til teknisk forvaltning om at få
lokalplanen ændret for Tranumparken 18?!
- Den
østlige forenings ansøgning om lokaletilskud behandles på møder i
folkeoplysnings-udvalget og skole- og kulturudvalget d. 27/1 og d. 2/3. D.
2/3 bevilges endeligt lokaletilskud efter indstilling fra
folkeoplysningsudvalget. Der bevilges 450 kr. pr. anvendt kvadratmeter
eller 95.850 kr. årligt plus forbrugsudgifter. Betingelserne med hensyn
til aktiviteter godkendes (Kvinder om formiddagen, børn og unge om
eftermiddagen og mænd om aftenen).
- D.
22/4 overfører Skole og Kulturforvaltningen 57.000 kr. til den Østlige
forening angiveligt for at dække foreningens udlæg for betaling af husleje
til Bill Nielsen fra d. 1/11 2003 til d. 30/4 2004. En ’dags dato’
bekræfter denne overførsel. I øvrigt fremgår det af lokalebudgettet for
2004 at de bevilgede penge fremover skal overføres til en bankkonto. Der foreligger ikke i akt-materialet
dokumentation for, at der rent faktisk har fundet løbende månedlige
indbetalinger sted fra den østlige forening til Bill Nielsen og på hvilken
måde transaktionerne er foretaget. Jvf. den ovenfor refererede samtale
mellem Bill Nielsen og Susanne Winther er det nærliggende at tro, at der
ikke har foregået betalinger i alt fald ikke i januar og februar, og at
Bill Nielsen har haft forventninger om, at han til sidst ville modtage
beløbet. Denne hypotese bunder i flygtninge-/indvandrergruppers sociale
status som lavindkomstgrupper samt i Bill Nielsens egne telefoniske
oplysninger
- I
løbet af sommeren 2004 bliver det klart for flere beboere i Tranumparken,
at den måde den østlige forening forvalter lokaletilskuddet på er
uholdbar. Beboerne føler sig utrygge og den almindelige fred, ro og orden,
man har kendt til da ejendommen tilhørte Karmelkirken, er nu erstattet af
en stærk larm. Der drives fra området en muslimsk børnehave og ungdomsklub for
drenge (der er aldrig piger til stede?). Situationen udløser flere
politianmeldelser også skriftligt. Drengene i institutionen er ikke hele
tiden under det fornødne voksenopsyn. De opholder sig altid på ejendommen
i den almindelige fritid –sommer aftener mellem 17 og 22 og i weekender.
Man har set børn kravle rundt på taget, og beboere har oplevet at der er
blevet kastet med småsten ind på deres terrasse om aftenen. Teenagedrenge
har fremført trusler (Hvis I vil ha’ krig ska’ I få det), og der køres
rundt i området på larmende knallerter, der sikkert ikke er lovlige.
- Politianmeldelsen
sendes i kopi til Bill Nielsen, der vælger at ignorere den. Der kommer end
ikke et brev retur med bekræftelse af modtagelse.
- Susanne
Winther, der har adskillige års erfaring med socialt arbejde ved
Flygtningerådgivningen henvender sig til brugerne af Tranumparken 18 med
en appel om, at dæmpe støjniveauet og tilpasse sig livsformen i et
fredeligt villakvarter. I første omgang med en tilsyneladende succes,
fordi lederne af børnehaven lover, at de vil forsøge at få skabt ro og
orden. Det hjælper imidlertid ikke i praksis, og efter 4 henvendelser
ender det med, at hun til slut bliver kaldt ’racist’ af en af de voksne,
der rasende vender hende ryggen og går ind i bygningen, mens han smækker
med døren.
- Brugerne
af Tranumparken 18 har på intet tidspunkt forsøgt at kontakte
Tranumparkens øvrige beboere.
- Beboerne
i Tranumparken iværksætter en underskriftsindsamling i protest og henvendt
til skole og kulturforvaltningen i løbet af eftersommeren. Samtlige
husstande i Tranumparken på nær to skriver under. Udover de allerede
nævnte klagepunkter slås der på, at den planlagte anvendelse i ansøgningen
til skole og kulturforvaltningen ikke overholdes. Hermed falder forudsætningen
for bevillingen også væk!? Denne var som nævnt: 1) aktiviteterne
for kvinder skulle foregå i formiddagstimerne (aerobic, gymnastik, syning,
foredrag om sundhed, førstehjælp og socialt samvær 2) Børne- og
ungeaktiviteterne skulle foregå i eftermiddagstimerne computercafe,
’lektiehjælp’, ’ungdomsprojekt’, filmforevisning og idrætsaktiviteter og
3) aktiviteterne for mænd skulle foregå i aftentimerne som socialt samvær
og idræt. Der er ingen kvindeaktiviteter om formiddagen, børn og unge
ankommer først ved 17 tiden og bruger stedet som legeplads til meget sent
mellem kl. 21.00 og 22.00 – selv lørdag og søndage anvendes stedet som
legeplads. Og der er ingen aktiviteter for voksne mænd om aftenen som
angivet i ansøgningen. Driften af stedet har ikke det
fjerneste med folkeoplysning at gøre. Beboerne undrer sig stærkt over at skatteyderpenge kan
anvendes på denne måde, ligesom man undrer sig over, at man alvorligt kan
mene, at lokaletilskuddet vil fremme en integration af
flygtninge-/indvandrere. Der er ingen danske børn i børne- og
ungdomsinstitutionen.
- Beboerne
bemærker også, at situationen på længere sigt vil påvirke boligernes
handelsværdi i Tranumparken.
- Politianmeldelserne
fører til at politiet lover at ville holde et mere nøje opsyn med området,
hvis der indløber flere henvendelser til nærpolitiet i Aalborg Øst.
Politiet orienterer også den østlige forening om beboerklagerne. Men man
henviser i øvrigt til skole- og kulturforvaltningen som de rette at
henvende sig til.
- Lokalplanudkastet
er til førstebehandling i byrådet d. 27/9 2004, hvor det efter en hastig
oplæsning af de overordnede rammer af borgmester Henning G. Jensen sendes
videre til 2. behandling uden kommentarer fra beyrådsmedlemmerne (Video
fra mødet findes på Aalborg kommunes hjemmeside). I ’Vejgård Avis’ kan en
journalist Ida Smith oplyse, at ’den tidligere kirkesal i Tranumparken,
som har tilhørt Karmelkirken, skal bygges om til 11 boliger’ efter
indstilling fra Teknisk Forvaltning til byrådet. ’Magistraten har netop
godkendt forslaget til lokalplanen’ kunne Ida Smith oplyse. Beboerne
bliver senere i løbet af efteråret bekendt med, at Bill Nielsen nu har
opsagt den østlige forening pr. 1/1 2004 i forventning om, at han kan
starte byggeriet d. 6/1 2005.
- Henvendelsen
til skole- og kulturforvaltningen udløser en begrænset aktindsigt, fordi
beboerne ikke modtager mødereferater, nedskrevne referater af
telefonsamtaler, post- og register data, og hvad man ellers har krav på
jvf. offentlighedsloven.
- Bill
Nielsen og nærpolitiet kopiorienteres om henvendelsen til skole- og
kulturforvaltningen; der er fortsat ingen respons overhovedet fra Nielsen.
- En
telefonsamtale mellem Erik Kristensen fra Skole og kulturforvaltningen
viser bl.a. at førstnævnte ikke mener, at det er skole og
kulturforvaltningen, man skal henvende sig til i denne sag men politiet.
Han afviser, at forvaltningen skulle have en særlig pligt m.h.t. at føre
tilsyn med om det allokerede tilskud nu også anvendes i overensstemmelse
med de ting, der i sin tid stod i den østlige forenings ansøgning. Og han
forsøger sig i øvrigt med en længere redegørelse vedrørende ’stærkt
politisk udtalte ønsker om at aktivere børn og unge og ’holde dem væk fra
gadehjørnerne’’. Han fastholder, at der er tale om tilskudsberettigede
aktiviteter efter folkeoplysningsloven. En senere e-mail til Erik Kristensen med anmodning om
dokumentation for de transaktioner, der er foretaget mellem den østlige
forening og Bill Nielsen forbliver i øvrigt i dag ubesvaret?!
- Beboerne
i Tranumparken lader sig ikke intimidere af Bill Nielsens metoder, selvom
situationen ikke er gunstig. Enten kan man acceptere lokalplanudkastet og
slippe for den usædvanlige situation, man er blevet stillet overfor i
løbet af sommeren uden den store vilje fra myndighedernes side m.h.t. at
gribe ind. Eller også kan man protestere mod planudkastet, fordi ’tæt-lav’
bebyggelse er så højt, at det dels fysisk ikke passer sammen med det
øvrige kvarters villabebyggelse, dels også leder til, at de kommende
beboere på ejendommen Tranumparken 18 ville kunne få udsigt ind over nabogrundene.
Dette vil igen påvirke handelsværdien af de nærmeste boliger. Hvis det lykkes at få ændret lokalplanen
kunne problemet være, at man skal imødese endnu en sommer som den i 2004.
Man gør også gældende, at den foreslåede beboelsesform i højere grad peger
i retning af ungdomsboliger end den form der allerede eksisterer i
Tranumparken.
- En
underskriftsindsamling med adresse til teknisk forvaltning får samtlige
husstandes underskrifter på nær en. Der udtrykkes en protest mod det
planlagte ’tæt-lav’ byggeri, fordi det ikke passer ind i området. Beboerne
foreslår i stedet opførelse af 1 – 2 parcelhuse på grunden i Tranumparken
18.
- Der anmodes
om aktindsigt hos teknisk forvaltning og beboerne modtager akterne.
- Møder
med Rådmand Henrik Thomsen teknisk forvaltning leder til, at det
klargøres, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning endnu om
effektueringen af lokalplanen, og at den ikke er sat på byrådets dagsorden
d. 13/12 2004. Sagen kan igen tages op til drøftelse i teknisk udvalg på
grundlag af indsigelserne fra beboerne. Beboerne inviteres til at få
yderligere aktindsigt efter en eventuel henvendelse.
- Der
er senere planlagt møde med Rådmand Niels Bell d. 16/12 2004 i forlængelse
af den skriftlige dialog omkring den hidtidigt opnåede aktindsigt hos
skole- og kulturforvaltningen.